22. juni 2018
Renovering af bro på Bistrupvej
Fra den 27. juni renoverer vi broen på Bistrupvej mellem Frederiksborgvej og Hillerødmotorvejen.
Fra den 27. juni renoverer vi broen på Bistrupvej mellem Frederiksborgvej og Hillerødmotorvejen. Mens renoveringen står på, inddrager vi to spor og nedsætter hastigheden på strækningen. Der vil altså være én kørebane i hver retning tilgængelig i hele perioden.
Vi håber, at sommerperioden byder på mindre trafik, men arbejdet vil påvirke rejsetiden for bilister. Overvej derfor om sommerens transport skal klares på to hjul - eksempelvis på en af de to Supercykelstier i kommunen eller i kombination med bus og tog.
Vi sørger for at lede dig pænt forbi arbejdet, men husk at køre efter forholdene. Vi forventer, at renoveringen er færdig i slutningen af september.
Læs mere, og hold dig opdateret om gravearbejde i kommunen på www.furesoe.dk/trafikinfo